Nødslagtning
Hvornår er nødslagtning en mulighed?
Nødslagtning er kun en mulighed, hvis et dyr er kommet akut til skade eller er blevet sygt i en grad, hvor det ikke er etisk korrekt at afvente situationen. Slagtningen foregår direkte på din ejendom, også for at skåne dyret for yderligere lidelse. Nødslagtning er en løsning, der sikrer en hurtig og etisk korrekt håndtering af dyret i akutte situationer.
For at et dyr kan nødslagtes og efterfølgende godkendes til konsum, skal det opfylde følgende kriterier:
1. Dyret skal være tilskadekommet eller sygt, men stadig egnet til konsum – Det må ikke lide af en smitsom sygdom eller en tilstand, der kan påvirke kødets kvalitet og fødevaresikkerhed.
2. AM- /PM dyrlægekontrol – Det kræves, at en dyrlæge vurderer dyret inden og efter slagtningen for at sikre, at det er egnet til konsum. (Det skal være Den rullende slagters egen dyrlæge)
Disse kriterier sikrer, at nødslagtning kun anvendes i situationer, hvor det er nødvendigt, og at kødet stadig lever op til de lovgivningsmæssige krav for fødevaresikkerhed.
Hjælp til akut aflivning?
Hvis dyret ikke skal godkendes til konsum, men stadig nødslagtes, gælder følgende kriterier:
1. Dyret skal være alvorligt sygt eller tilskadekommet – Det kan være nødvendigt at aflive dyret af dyrevelfærdsmæssige årsager, selvom det ikke er egnet til konsum.
2. Aflivningen skal ske korrekt – Dyret skal aflives på en human og lovlig måde for at minimere lidelse.
3. Bortskaffelse af kadaver – Når dyret ikke skal godkendes til konsum, skal det bortskaffes i henhold til gældende regler, f.eks. via DAKA eller en anden autoriseret afhentningstjeneste. (Dette står du selv for.)
I disse tilfælde kan dyret ikke anvendes til fødevareproduktion, men nødslagtningen sikrer en hurtig og etisk aflivning, når behandling ikke er en mulighed.
Kontakt os i dag
Vil du vide mere?
Finder du ikke nok informationer om din ønskede opgave her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak og eventuelt et tilbud på opgaven.
Ring til os på telefon +45 60 12 87 60 eller send en mail til kontakt@denrullendeslagter.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.